En bungalow er en lille, sparsom familiebolig bygget i 1920’erne og 1930’erne. Huset har en karakteristisk kvadratisk form med pyramidetag og typisk også hjørnevinduer.
En bungalow er et lille, kvadratisk enfamiliehus, som er bygget i perioden fra slutningen af 1920’erne til 1940.
Husets arkitektur og materialer afspejler periodens trange økonomiske kår i Danmark. De fleste bungalower er bygget som et enfamiliehus, men der findes også bungalower i 2 etager, som oprindeligt blev delt af 2 familier, der hver rådede over en etage.
I dag anser vi bungalowen for at være et meget dansk hus, men faktisk er det ikke særlig dansk i sin oprindelse. Navnet bungalow stammer fra Indien, hvor bungalow var betegnelsen for de huse, de engelske koloniherrer byggede til sig selv.
Bungalowen har rod i funktionalismen, som var en ny arkitekturstrømning i Tyskland og Holland fra 1920 og frem.
Funktionalismen brød med tidligere tiders byggeskik ved at tage udgangspunkt i husets funktion og anvendelse frem for i husets æstetiske udtryk.
Den funktionelle stil var især et hit blandt arkitekter. Til gengæld fik den en noget mere blandet modtagelse i resten af befolkningen.
Bungalowen blev dog mere populær end den beslægtede funkisvilla.
Bungalowen har en meget karakteristisk arkitektur kendetegnet ved:
I bungalowen er der bevidst arbejdet med at skabe et modspil mellem husets tunge, lidt bastante bygningskrop og de lette vinduer med store ruder.
Husets stil er enkel og uden tidligere tiders overdådige udsmykning. Mange bungalower har dog fine detaljer i murværket. For eksempel er mursten i forskellige farver ofte brugt til at lave dekorationer og mønstre – typisk en eller flere rækker af røde sten i en gul facade.
Der kan også være lavet mønstre, ved at stenene skiftevis er trukket lidt frem eller tilbage.
Huset er også spartansk og enkelt indenfor – helt i den funktionalistiske ånd. Det kommer bl.a. til udtryk ved:
Bungalowen er et lille, men godt udnyttet hus. Den sparsomme plads er veldisponeret i forhold til indretningen. Fx er der ikke spildt plads på lange gange eller en stor entré.
Bungalowen er hævet op over jorden med en høj kælder, dels for at undgå fugt og dels for at få en god brugbar kælder. Kælderen var en god og billig måde at få nogle ekstra kvadratmeter.
På grund af husets lave taghældning var der ikke mulighed for opbevaring på loftet.
Bungalowen er bygget af gode, velkendte materialer:
Nogle har en stejlere taghældning og tegl på taget, dog stadig med pyramidetag. De er bygget med en mere gedigen tagkonstruktion og har bedre opbevaringsmulighed. Enkelte af disse huse har en anvendelig 1. sal med 1-2 værelser.
I 1930’erne begyndte man så småt at eksperimentere med beton, fx i kældervægge og fundamenter. Ligeledes kan terrasser og udendørs trapper være støbt i beton.
Et andet eksempel på nye materialer fra denne periode er terrazzo, der stammer fra Italien. Terrazzo fremstilles ved at blande cement med marmor. Når cementen er hærdet, slibes og poleres den. Derved får man et stærkt og fugefrit gulv, fx i badeværelset.
Vand og varme
Langt de fleste bungalower har en centralt placeret skorsten til husets kakkelovne, og i kælderen var der plads til opbevaring af kul og koks.
Fra 1920’erne begynder bad, toilet og centralvarme at være standard i enfamiliehuse. Flere af de bungalower, der er bygget i 1930’erne, er da også bygget med centralvarme og radiatorer, men alligevel er huset bygget op omkring skorstenen.
Der er ikke tænkt særligt meget over samspillet mellem hus og have, da bungalowen blev bygget. Den høje kælder gør forbindelsen mellem inde og ude vanskelig, men det anså man ikke for noget stort problem.
Dengang var idealet ikke, at grænsen mellem hus og have skulle være flydende, som det ellers er tilfældet er i dag. Enkelte bungalower har dog en hjørneterrasse eller en trappe ned til haven.
Bungalowens have var som regel en stilfærdig middelklassehave – indrettet med både prydhave, nyttehave og frugttræer.
En af de helt store ulemper ved bungalowen er de få kvadratmeter. Huset bliver hurtigt for lille til en familie.
Mange vælger at indrette værelser i kælderen, hvilket ikke er en særlig god løsning, da der ofte er dårligt indeklima i en kælder. Det er desuden normalt ulovligt at indrette beboelse i kælderen. Kommuner kan godkende kældre til beboelse, men de fleste er tilbageholdende og stiller skrappe krav.
Alternativet til at flytte til et større hus er at bygge bungalowen helt om, men også det kan give problemer.
En tilbygning kan med varsomhed tilpasses det lille hus, men pas på den ikke tager pusten fra den oprindelige bolig.
En anden mulighed er at bygge en ny 1. sal oven på huset. Mest vellykket bliver det som regel at bygge en hel beboelsesetage oven på huset som på de oprindelige bungalower i 2 etager.
Denne løsning er dog i strid med de fleste lokalplaner, da der i mange villakvarterer kun må bygges huse i 1 ½ plan. Du kan evt. undersøge, om det er muligt at hæve hældningen på taget og derved skabe plads til at indrette beboelse på 1. sal.
Fordele ved bungalowen
Ulemper ved bungalowen
